Din tryghed
Nordic Health Care dækker 24 timer i døgnet året rundt og giver dig sikkerhed mod uforudsete regninger fra læger og hospitaler. Information om anbefalede hospitaler kan også gives ved henvendelse til os pr. mail eller telefon.
Et sikkerhedsnet ud over det sædvanlige
Med vores døgnåbne alarmcentraler og servicekontorer strategisk placeret verden over, er vi altid klar til at hjælpe. Alarmcentralerne og servicekontorerne er bemandet med højtkvalificerede sagsbehandlere og læger, som repræsenterer mere end 20 sprog og adskillige lægespecialer.
Hurtig og effektiv hjælp
Hvis du bliver syg eller kommer til skade, er vores alarmcentraler med på sidelinjen hele vejen. I tilfælde af en hospitalsindlæggelse undersøger vi omgående hospitalets standard via vores omfattende globale database og sørger for eventuel overflytning til det bedst egnede sted i området, hvis det skønnes nødvendigt. Under indlæggelsen er vores læger i kontakt med de behandlende læger, og vi orienterer dig og dine pårørende løbende om behandlingens forløb.
Ingen ventelister
Nordic Health Care giver fri adgang til private hospitaler, klinikker og læger. Det betyder, at du kan forvente den bedste og hurtigste behandling, som er til rådighed, hvor du end befinder dig.
Tilpas din egen løsning
NHC Global Corporate kan tegnes uanset nationalitet og bopælsland. Forsikringen er opbygget i moduler, så du kan sammensætte og tilpasse dækningen præcis efter dine behov. Du vælger mellem 4 grunddækninger, som frit kan kombineres med 4 ambulante dækninger og diverse tillægsdækninger. Når du har tegnet en forsikring, får du tilsendt en police og supplerende information om dækninger, forsikringssummer og eventuelle særlige forhold, du skal være opmærksom på.
NHC Global Corporate er udviklet specielt til firmaer, som lægger vægt på tryghed og gerne vil tilbyde ansatte et sikkerhedsnet ud over det sædvanlige.
Forsikringen kan tegnes af firmaer, som minimum etablerer 5 policer. Forsikringen udløber senest ved det førstkommende hovedforfald efter at den forsikrede person er fyldt 70 år.
Forsikringen giver mange fordele, og her fortæller vi om nogle af dem:
- Forsikringen dækker dig året rundt i hele verden
- Der er frit læge- og sygehusvalg, inklusiv privathospitaler
- Vores alarmcentraler og lægevagt yder hjælp og vejledning 24 timer i døgnet
- Lokal assistance gives af vores globale servicekontorer
- Kroniske lidelser opstået i forsikringsperioden dækkes fuldt ud
- Vi kan give dig information om anbefalede hospitaler verden over
- Evakuering dækkes i tilfælde af behandlingssvigt